Kategorier
artikelarkiv

Integrer dit loftsrum kreativt i boligen og forøg din boligværdi

Et mørkt loftsrum lyder ikke umiddelbart som noget særlig lukrativt, men med et par kreative idéer kan selvsamme loftsrum faktisk gå hen og blive en velintegreret del af jeres daglige gøren i hjemmet og oven i ligefrem blive en helt god forretning.

Med kreative input fra Design Therapy har Katarina og Daniel skabt et hjem hvor selv de mest kringlede kroge og mørke hjørner på loftet er gjort til hyggelige oaser og pusterum. I fællesskab med håndværkere og indretningsarkitekter lavede parret nemlig en målsætning, om et hjem der bestod af en blanding af moderne, antikt, ærlig, praktisk og personligt. 

Kreativ indretning som investeringsprojekt
Fremfor at lade sig diktere af normen for, hvordan en lejlighed oftest ser ud, lod Katarina og Daniel drømmene tale højt, så selvom parret bor øverst under træbrædderne, har de alligevel formået at få en ”vinkælder” ind i tag-boligen.

– Overordnet set var vores mål udelukkende at fokusere på de ting, vi kunne tænke os i en lejlighed, og så ellers glemme alt om normerne. Det er derfor, vi blandt andet har valgt at have en vinstue, der støder op til stuen og køkkenet. Når man ser sig omkring på nutidens boligmarked, er det jo også tydeligt, at det er de unikke boliger, der bliver sat til salg til skyhøje priser, fortæller Daniel, der samtidig pointere at renoveringen ikke blot tjener dem nu, men også er en investering på længere sigt, når de engang ønsker at sælge lejligheden igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *